Sørup Herregaards swimmingpool er noget helt for sig selv. Vi har etableret et dejligt stort saltvandsanlæg som bevirker at her ikke er den karakteristiske klorlugt, og vandet er dejlig blødt at bade i.
Det store bassin er 13 meter langt, og i det mindre og varmere børnebassin er der en gejser som børn og voksne kan hygge sig med. Fra lokalet er der en flot udsigt til den smukke park og sø.