Minigolfbanen er smukt anlagt så den falder ind i den pragtfulde natur der er et af Sørup Herregaards trækplastre. Banen kan aktivere 72 personer ad gangen og kan bruges i forbindelse med kurser- og konferencer, som et tiltrængt afbræk, en hyggelig afslutning på dagen eller som en team aktivitet.
Det er muligt at leje hele banen eller booke den individuelt. Priser: Voksen pr. person kr. 40,- Børn op til 15 år kr. 20,- Leje af hele banen pr. time kr. 1.000,- Her findes også 2 petanquebaner som er gratis at benytte. Sørup Herregaards swimmingpool med saltvandsanlæg er noget helt for sig selv. Her er ikke den karakteristiske klorlugt, og vandet er dejlig blødt at bade i. Det store bassin er 13 meter langt, og i det mindre og varmere børnebassin er der en gejser som børn og voksne kan hygge sig med. Fra lokalet er der en flot udsigt til den smukke park og sø. Her findes desuden sauna og solarium. Vi har billard, pool, dart og udendørs tennisbane samt forskellige havespil. Er man til trave- og joggingture, er parken og skoven lige udenfor døren, og i receptionen udleveres kortskitse over stier i området. Sørup Herregaard er et centralt udgangspunkt for oplevelsesture på hele Sjælland - vi giver gerne forslag.